Den 29. maj kl. 19.30. i Rødding Kultur- og Forsamlingshus.
Kom og hør om Hanne og Per Laursen's rejse til Sydamerika, hvor de besøgte landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Chile. Tag med til Rio de Janeiro, Buenos Aires og Santiago. Se verdens største og smukkeste vandfald ved Iguazu. Tag med på hvalsafari, hvor vi kommer virkelig tæt på. Videre til verdens sydligste by Ushuaia, hvor vi sejler på Beagle-kanalen. Oplev de smukke nationalparker med de flotteste gletcher, bjerge og søer. Hanne og Per vil begynde med at fortælle om deres fantastiske tur til Sydamerika. Derefter vil der være kaffe og kage. I vil så blive taget med på turen, hvor I vil se videofilm og billeder af Sydamerikas naturvidundere m.m. Entre & kaffe 50 kr. Alle er velkomne. Bestyrelsen
Fodboldopstart på Rødding stadion
63 børn i alderen 4 til 10 år deltog i fodboldopstarten tirsdag den 10. april på Rødding Stadion med efterfølgende fællesspisning i Røddinghus. Mange børn havde mindre søskende og forældre med, så stadion og Røddinghus var fyldt op. Frivillige og bestyrelsesmedlemmer i RUIF, deltog i madlavning, så alle kunne få et måltid mad bagefter. Se flere billeder fra dagen.
Et forrygende 10-års jubilæum
Svømmeweekend 2012, blev afvilket for 10. gang d. 17.-18. marts med deltagelse af 56 børn og 38 voksne. Til mærkesvømning svømmede 51 børn 68.600 meter og 4 voksne 11.000 meter, så alt i alt knap 80 km. Eftermiddagen blev brugt i selskab med DGI-karavanen, som lavede aktiviteter ude og inde - og gav nye ideer til både svømmehals- som gymnastikaktiviteter. Om aftnen havde vi ligeledes fornøjelsen af DGI-karavanen, som lavede forskellige lege i vand og gav en forsmag på vandstunts, bl.a. i form af en "boble i vandet" - en stor oppustet flydende ballon - stort set alle børn, som havde lyst til en tur i "boblen", fik lov at prøve. Et forrygende 10-års jubilæum, som blev fejret med en masse glade børn og voksne. Se galleriet med billeder fra svømmeweekenden.
Årets gang ved Rødding Sø
Jørgen Jespersen bor med udsigt over Rødding Sø. Lige siden søens tilblivelse har han med sit kamera flittigt fulgt livet omkring søen. Nu har Jørgen sat et udpluk af sine mange billeder sammen til en stemningsfuld 10 minutters film. Se den her - og klik ind på Jørgens hjemmeside, hvis du vil se endnu flere billeder.
Rødding Ungdoms- og Idrætsforenings 100-års jubilæum
Det overordnede formål med en frivillig forening er at gøre en forskel for andre mennesker. Det er derfor med sloganet "GØR EN FORSKEL", at RUIF i november 2012 fejre sit 100-års jubilæum. Vi ønsker at markere dette jubilæum på en ganske særlig måde – på en måde, som involverer alle vores medlemmer og hele vores lokalområde, så vi endnu engang kan bevise, at vi er titlen som "Årets Lokalområde 2011" værdig.
Luften var fuld af spænding, da omkring 175 børn og forældre fra Rødding Ungdoms- og Idrætsforening lørdag den 3. marts strømmede til Bjergsnæsskolen for at nyde 3 timer sammen med spring og gymnastik. Eftermiddagen stod på opvisning udført af ”Far/Mor/Barn-holdet”, ”Tarzandrenge og Pipipiger-holdet” og til sidst af ”Rødding Springhold”. Alle hold lavede en flot forårsopvisning, hvor de viste hvad de havde lært i årets løb. Der var sang og gymnastik og ikke mindst springøvelser af alverdens slags. Dagen blev også brugt til at markere Idrætsforeningen 100 års jubilæum og i den anledning lavede børnene blandt andet 100 kolbøtter, udførte 100 maveøvelser, trillede 100 meter, lavede 100 sprællemandshop, udførte 100 håndstande, udførte balance på hænderne (som en skruptudse) 100 gange, udførte 100 højdespring (fra 3 meters højde), udførte 100 flikflak og 100 saltoer, og ikke mindst blev der løbet 100 kilometer i løbet af dagen. Se Helles mange billeder fra dagen.
Tag rodding-borger.dk med i lommen
Den første version af en Rødding-app til smartphones er nu tilgængelig. Applikationen er ikke færdigudviklet, men hvis du har en Iphone eller Android telefon, kan du være med til at prøve den af. For at hente app'en kan du enten scanne koden her ved siden af eller besøge adressen http://mippin.com/app/449172. Send en
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med kommentarer, om hvad der virker/ikke virker. Kom også gerne med forslag til, hvad indholdet på app'en skal være. Et fremtidigt ønske er, at kalenderen kommer med. Men det byder på visse tekniske vanskeligheder. Hvis den hjemmeside, som borgerreporterne indsender artikler til, kommer til at virke tilfredsstillende, vil nyhederne derfra erstatte de mere generelle nyheder fra Viborg stifts Folkeblad.
Årets lokalområde 2011 - så er stenen placeret
16. november: Lokalrådet har i samråd med bestyrelsen for Rødding Kultur- og Forsamlingshus besluttet, at den sten, som byen fik sammen med udnævnelsen til Årets Lokalområde 2011, skal mures ind i Forsamlingshusets facade til venstre for indgangsdøren. Kynde Poulsen påtog sig velvilligt opgaven, og nu sidder stenen flot placeret midt i byen til glæde for både byens borgere og gæster.
Prisoverrækkelse
Rødding blev årets lokalområde 2011. Her ses Eigil Jensen med den store check i hånden. Også de nominerede fra Ulbjerg og Vridsted fik deres del af æren. Helle Gøtzsche tog en serie billeder på dagen.
Årets lokalområde i Viborg Kommune
Dommerkomiteen lytter til gode historier fra Rødding. Mangfoldighed, rummelighed og livsglæde var nogle af de ord, som formanden for demokratiudvalget i Viborg Kommune Niels Dueholm brugte, da han begrundede valget af Rødding som årets lokalområde i Viborg Kommune 2011 ved prisoverrækkelsen lørdag den 1. oktober 2011. Flottere kan det vel ikke siges og vi er naturligvis stolte over ordene og udnævnelsen. Lokalrådet i Rødding indsendte i starten af september ansøgning om at komme i betragtning til udnævnelsen at ”Årets lokalområde i Viborg Kommune”, og vi var naturligvis stolte over at blive nomineret, som en af de 3 kandidater til titlen. Med nomineringen fulgte en opgave søndag d. 25. september, hvor vi overfor demokratiudvalget skulle præsenterer vores lokalområde med de kvaliteter, som vi mente byen rummer. Lokalrådet indbød til møde om dette og til vores store glæde mødte der ca. 30 personer frem, som sammen med os i løbet af 1 ½ time havde sammensat et program for udvalget. Stort set alle deltagere i mødet bød sig til med gode ideer og forslag og påtog sig opgaver på dagen. EN KÆMPESTOR TAK til alle jer der deltog i arrangementet, og naturligvis en særlig tak til jer, som på den ene eller anden måde medvirkede til, at vores præsentation af Rødding gav os titlen. Glædeligt var det også at rigtig mange borgere i byen havde fulgt vores opfordring til at hejse flaget denne søndag! Også at der var så mange, der efterfølgende var med til at slutte dagen af ved Søhuset! Og naturligvis også tak til alle jer, der mødte op ved prisoverrækkelsen!
Kulturrøddernes kor sang om sammenhold! Lad os også i fremtiden vise, at vi her i Rødding har sammenhold og kan løfte i flok! På lokalrådets vegne Jørgen Kaack.
Tema-aften om Sydamerika i Rødding forsamlingshus, 29. maj kl. 19:30 - 22:00
Sommerfest, 21. august kl. -
100 års jubilæum i Rødding Ungdoms- og Idrætsforening, 10. november kl. 13:00 - 17:00